Da jeg flyttede til Danmark startede jeg projekt vægttab.
Som i kan se på overstående billede, har jeg været rigtig tyk. Nej, ikke bare lidt ekstra på sidebenene, men virkelig tyk. Jeg var så ked af at jeg var blevet så tyk, taget i betragtning af at jeg lider af spiseforstyrrelse og har haft det problem i 12+ år. I tænker garanteret, "spiseforstyrrelse, er kvinden idiot?", nej jeg er ikke idiot. Jeg har selv da jeg var tyk, haft spiseforstyrrelse.
Fra de øverste billeder til de nederste er der 30 kg forskel. 30(!) kg. Det er så vildt at tænke på, at jeg har rendt rundt med så mange kilo. Det var en kæmpe grænse at smide billedet op på både Facebook og Instagram, men fuck det tænkte jeg. Min grund til det var fordi jeg ville motivere andre. Det er vigtigt at huske sig selv på at man kan hvad man vil, og jeg ville tabe mig, derfor tabte jeg mig. Det har været en lang kamp, og kampen er ikke slut. Jeg mangler 20 kg før jeg er tilfreds.
En kommentar jeg fik til mit billede på Facebook var "Øhm hvor vil du finde de 20kg? Det jeg ser med mandeøjne er at du er perfekt! Om du har 1-2 kg for meget eller for lidt kan jeg ikke se, men taber du 20 kg mere bliver du jo til en streg og ikke en "steg" synes jeg. Jeg synes at smide de sidste 20 kg er at gå fra den ene yderlighed over perfekt til den anden yderlighed. På billederne synes jeg hverken du har for meget eller for lidt." Jeg var lidt mundlam over den kommentar, for det var så sødt af personen at skrive men, det er ikke den første person som har kommenteret på de 20 kg jeg vil tabe, mange spørger mig hvor jeg vil finde dem henne. Tøj skjuler virkelig meget, og mit tøj skjuler de 20 kg jeg mangler ekstremt godt. Det her er ikke min spiseforstyrrelse som taler, det er realiteten, for jeg har 20 kg jeg kan smide og stramme op på.
Til jer som prøver at tabe jer, husk at man kan hvad man vil. Det er hårdt, pisse hårdt men det kan lade sig gøre. Men vigtigst af alt, man skal være glad og føle sig tilpas i sin egen krop, så fuck hvad andre siger. Det er DIN krop!
