CHANEL LE TEINT ULTRA TENUE & LE BLANC DE CHANEL


Chanel har været et af de makeup brands som jeg har brugt, lige siden jeg startede med at gå med makeup. Min første foundation jeg nogensinde købte var Mat Lumière som jeg gik med i en del år, med den udgik desværre. Siden den udgik havde jeg svært ved at finde en ny foundation som kunne måle sig med den, men så kom Chanel ud med Vitalumière Aqua, som jeg knuselsker. Det var også den min mor skulle købe med hjem, da jeg er løbet tør men damen hos Chanel fortalte at den også udgik. Om det er sandt eller ej, kan jeg desværre ikke svare 100% på for man kan umiddelbart stadig købe den diverse steder, og kan simpelthen ikke finde noget information på om den udgår.

Men damen hos Chanel lokkede min mor til at købe deres nye foundation Le Teint Ultra Tenue. Den lover at være longwearing, med bygbar dækning som efterlader huden mat og naturlig. Den fås både som flydende foundation eller i pudderform. Den findes i 16 forskellige farver.


Jeg har haft prøvet den en del gange efterhånden, og den er virkelig god. Det er i hvert fald hurtigt blevet min go to foundation, især her i vintertiden for min hud er ekstra tør og har brug for at se flawless ud. Jeg bruger farven 12 Beige Rose, og den passer perfekt til min blege hud. Den holder hvad den lover og meget mere!


Chanel Le Blanc De Chanel er endnu et Chanel produkt jeg har ville prøve. Min mor købte den med, sammen med foundation fordi jeg har fablet om den så længe. Sødt, ikke?

Le Blanc De Chanel er en primer, som hjælper med at udjævne og udglatte uregelmæssigheder i huden. Men den kan faktisk bruges til mange andre ting også. Nogle bruger den som concealer, da den hjælper med at dæmpe røde pletter og mørke rander, og dem har jeg altså i den grad. Man kan også tilføje en dråbe eller to i din foundation.

Konsistensen minder meget om Max Factor All Day Flawless Primer, som er en del billigere end den fra Chanel. Hvis man har budgettet, vil jeg uden tvivl anbefale primeren fra Chanel for den er simpelthen så god.